Kindness of the Heart Samtale / Self-Inquiry Kropsorienteret Terapi Helende Berøring Non-Dual Terapi

Vejen til indre stilhed og overgivelse.
Jeg tilbyder 1:1 forløb i personlig udvikling.

Personlig Udvikling er en proces, hvor du ved min hjælp undersøger de tanker, følelser, blokeringer eller overbevisninger, der forhindrer dig i at udleve dit potentiale.

Min antagelse er, at vi alle er født til denne verden med en stor portion livsenergi, vel vidende at vilkårene og mulighederne er forskellige.
Vi kan tage hver især ansvar for vores liv, men vi kan ikke være ansvarligt for alt der hænder os.

Mange af os, og jeg inkluderer mig selv, har lært at blokere en del af livsenergien på grund af oplevelser i livet, i nære relationer, der har været smertefulde. Som følge her af, har vi lært at overleve ved hjælp af strategier, som har været hensigtsmæssige – dengang da situationen opstod. Hvis disse strategier stadigvæk fylder i dit liv, vil de sandsynligvis opleves som en frustration, forhindringer, som smerte, ubehag, følelser der er svære at håndtere, udfordringer og gentagelser i relationer, indre kamp eller tvivl. Eller som kropslige symptomer, stress eller endda sygdom.

De vil måske endda stikke en kæp i hjulet for at opleve kærlighed i dit liv!
Jeg påstår, at du er født til et liv med glæde og ubetinget kærlighed. Du er ikke kommet til verden for at kæmpe, lide eller bare at overleve. Det lyder måske som guld og grønne skove. Men ordene er baseret på min egen erfaring om, at der er oceaner af kærlighed tilgængelige, når vi giver os selv lov til at åbne op til og for livet.

De smertefulde symptomer er der for at minde os om de dele af os, som råber efter kærlig opmærksomhed. At gå vejen gennem smerten kan være svært og kan være uhensigtsmæssigt at gøre alene. Vi har alle brug for at blive set, få støtte og kontakt på de områder, som opleves svære.

Med udgangspunkt i din nuværende livssituation, den måde du oplever og mærker dig selv og verden på, udforsker vi sammen virkeligheden i det du oplever – i nuet.
Det som du tænker, mærker, sanser, forestiller dig, håber på og drømmer om.

Vi formulerer sammen en positiv intention og målsætning, som vi arbejder hen imod, i dit tempo.

Dette er en proces over kortere eller længere tid, og målet er, at du kommer til at omfavne hele dig på en ny og kærlig måde og opdager nye perspektiver. Dine nuværende begrænsninger kan forvandles til nye muligheder.

Kindness of the Heart Jeg taler dansk

Kindness of the Heart I speak English

Kindness of the Heart Ich spreche Deutsch

UDTALELSER

Thomas er den bedste terapeut, jeg har gået hos. Han er meget empatisk, intuitiv og fintfølende. Han mestrer hjerne-hjerte samtaler, helende berøringer og ned-i-kroppen-oplevelser. Hver eneste gang er jeg gået derfra med værdifuld ny bevidsthed om sammenhænge og traumer, som har været gemt og glemt i mange år. For mig er det afgørende, at nye erkendelser er sanset i kroppen og ikke kun tænkt med hovedet. Thomas gør en forskel, og han er i høj grad med til at bringe mig tættere på mig selv og videre i mit liv.
- Kvinde, 49 år, kronisk smertepatient

Lethed, frihed og balance i krop og sind.
I nogle år har jeg besøgt forskellige terapeuter, uden held. Thomas Langer er den første der har fået løst op, på mine sidste udfordringer. Med en kombination af samtale og helende hænder, fik hans rolige positive indgangsvinkel, mig til at samle, min krop, sjæl, hjerte og sind. Jeg mærker at letheden i kroppen roligt tager over, mens stille tårer renser mit sind. På en rolig og omsorgsfuld måde, hvor jeg mærker min sjæl, krop, hjerte og hjerne bliver et.
Det var den bedste oplevelse i lang tid - den gav mig en følelse af helhed.

- Kvinde, 45 år

FØLG MIG PÅ FB

SKRIV TIL MIG