Hvad betyder Non-Dual (Advaita)?

Non-Duality

En verden som er skabt af tanker, ordenes verden, sproget og koncepter, er en verden af modsætninger, “op og ned”, “inde eller ude”‘, ”rigtig og forkert”, ”sort og hvid”, ”sand eller usandt”, ”positiv eller negativ”, ”mig og dig” og så videre… Ordenes verden, sproget, tanker, koncepter, eksisterer I en dualistisk verden af modsætninger. Men I virkeligheden, findes der modsætninger?

Hvad der menes med ordet Non-Dual er noget som rækker hinsides tanke-skabte modsætninger. Men hvordan kan vi tale om noget som rækker hinsides modsætninger, når bare forsøget at tale om Non-Dual er dualistisk?

Betydningen af ordet Non-Dual er faktisk svært at beskrive eller at forklare med ord. I virkeligheden er det umuligt. Fordi vi kan ikke tale om Non-Dual som en modsætning til dualitet. Vi taler ikke om Pro-Dualitet I modsætning til Anti-Dualitet. Faktisk er Non-Dual ikke det modsætte of noget som helst. Dette er umuligt at forstår med logisk eller rationelt tænkning. Vi bliver nødt til at gå hinsides vores sædvanlige måde af at tænke eller se på.

Non-Dual er faktisk en oversættelse af Sanskrit ordet “Advaita”, som betyder “Ikke To” og henviser til en essentiel enhed (helhed, fuldkommenhed, enhed) af livet, en helhed som eksisterer her og nu, forudgående enhver form for adskillelse. Det er et ord som henviser til en intimitet, en kærlighed hinsides ord, i hjertet af øjeblikkets erfaring. Det er et ord som fører os hjem. Og på trods af et overbevisende udseende af adskillelse og forskellighed findes der kun en universel essens, en virkelighed. Enhed er alt hvad der er – og vi er inkluderet.

De vi prøver at gøre når vi siger “Non-Dual” er at omtale livet som det er lige nu, inden koncepterne og etiketterne; før tanken skaber en verden af ting: bord, stol, hånd, fod, frygt, mig, dig, fortid, fremtid. Hvad er livet før tanken? Kan vi overhovedet tale om det? Kan man sætte ord på Non-Dual?

Når vi taler om Non-Dual virker det nogle gange som om vi mener Anti-Dual, at vi er imod dualitet eller at det er forkert eller farligt. Dette kan føre til dogmatisk tænkning og religiøsitet og til en holdning om at ville have ret: “Du er dualistisk og jeg er ikke-dualistisk! Jeg er mere ikke-dualistisk end du er!” Dette er religionen af non-dualitet. Vi vil være mere interesseret I virkeligheden af Non-Dualitet.